I 1999 kom en gruppe beboere på den tanke, at der kunne være en økonomisk fordel, hvis ejendommen fik installeret sit eget netværk, som kunne formidle billig telefoni, Internet og TV til de beboere, som måtte ønske det.

Da A/B Bellmansgade forinden allerede havde taget beslutning om, at der skulle installeres dørtelefoner, fik teleudvalget (som det blev kaldt dengang) mandat til at finde ud af, om det var muligt at koble telefoni m.m. på dørtelefoninstallationen. Det viste sig at være tilfældet, og i september 2001 godkendte en generalforsamling at iværksætte både installationen af dørtelefoner og kabling af hele ejendommen. - SUF blev herefter stiftet i marts 2002, og her er vi så nu - en forening, som kan tilbyde dig/jer billig telefoni, Internet og TV.